Til Portalforsiden   Print    Send til ven   Brug som startside

    dAUGÅRD iDRÆTSFORENING

Bordtennis

 

Velkommen til bordtennis

Bordtennis er for dig, der er til hurtig sport med lidt af det hele – sport, teknik, sjov, glæde og socialt samvær. Det er en sport med høj intensitet, men hvor alle kan være med. Piger og drenge, nybegyndere og rutinerede.
I klubben lægger vi vægt på, at der skal være plads til alle. Det betyder, at du kan komme for motionens skyld, for at have det sjovt eller for at udvikle din teknik og snilde. Det er helt op til dig. Alle spillere har også mulighed for at deltage i turneringer og stævner.
Kig ind i hallen en torsdag i sæsonen og vær med en time eller to. Så kan du se, om det er noget for dig.

 

Ungdomsspillere

Alle årgange spiller sammen, og der vil være 1 træner + 1 medhjælper hver aften.
Man spiller 2 sammen på et turneringshold, og hvis det ikke er første sæson, vil vi forvente, at man deltager i turneringen.

Se mere under "Hold og Tilmelding"

 

Har du yderligere spørgsmål så kontakt bordtennisudvalget.

 

Landsmesterskaberne 2017

Daugård If bordtennis deltog til i år, med 9 spillere til LM i Vejen.
Det blev en fantastisk klubtur med hygge, sjov og medaljer. Der blev spillet en masse gode kampe med både nederlag og sejre, smil og gråd, som hvert eneste år der spilles LM.
Der var stor opbakning fra forældrene, hvilket betyder at alt kørte på skinner og alle mand var glade, og det gør, at det er en fornøjelse at være træner til et ellers hektisk tre dages stævne. Stor tak til forældrene.

Også tak til Daugård idrætsforening for den økonomiske støtte. Det betyder meget for os alle fra

bordtennis, da det er en dyr sport at dyrke.
Mvh Ole og Bo
 
Medaljelisten for Daugård If:

Holdturnering:
Pige B nr. 1: Emma Jensen & Maria B.H
Drenge B nr. 1: Albert Gabel
 
Mixdouble:
Minipuslinge D nr. 1: Daniel Stabehl
 
Double:
Yngre drenge C nr. 1: Jacob Clemmensen
 
Single:
Junior D nr. 3: Rasmus Bejder
Pige B nr. 1: Maria Andersen
Yngre drenge A nr.1: Albert Gabel
 

På billedet ses de glade vindere